Thursday, January 2, 2014

Tí trúgvi eg uppá djevulin...


Gerandisdagur, grovt breyð og grønmeti og tíð at kaga í Weekendavisen, sum á permuni á bókatillegginum hevur eina mynd hjá Claus Carstensen. Myndin er partur av eini dupultbókaútgávu hjá Steinprenti við teksti hjá Søren Ulrik Thomsen, sum kemur til várs. Áhugaverda ritroyndin "Derfor tror jeg på djævelen" hjá Søren Ulrik Thomsen snýr seg um tað ónda. 



Brot úr ritroyndini:


"Men hvorfor overhovedet deponere ondskaben i en fantasifuld middelalderfigur i stedet for at identificere den dér, hvorfra den tydeligvis udgår, nemlig fra mennesket? Fordi denne ondskabens uopløselige test qua sin status som  hinsides begribelelse og relativering må betegnes som absolut, mens mennesket på trods af aresynden jo har frihed til at vælge imellem godt og ondt. At mennesket i grunden skulle være ondt (og alle gode bestræbelser derfor blot hyklerisk pynt på dette uvelkomne faktum) er lige så forkert som at anse mennesket for grundlæggende godt, men blot perverteret af kranke samfundsforhold. Uanset sine determinationer er mennesket samtidig frit til at vælge og kan derfor hverken undskylde sine bestialske handlinger med sin natur med samfundsforholdene eller med "The Devil made me do it", for når han i Bibelen kaldes både Fristeren og Modstanderen, er det fordi, Djævelens fristelser skal forsages og hans modstand mod Gud bekæmpes. Af det frie menneske...."






(KP)