Billedstorm 2013 - Hommage à Bárður Jákupsson

Atter i år fejrer vi vinterens komme med en opbyggelig storm af kvalitetskunst på den årlige udstilling Myndaódnin 2013 i Steinprent, som i år er dedikeret til den færøske billedkunstner Bárður Jákupsson. Myndaódnin sammenfatter året, der gik i Steinprent med en præsentation af nogle af de værker, der blev skabt på værkstedet i årets løb. I år er der ekstraordinært særlig fokus på Bárður Jákupsson, der fylder 70 år d.23.december og som derfor fejres med et behørigt antal værker fra det langvarige samarbejde mellem ham og trykkeren, Jan Andersson. Herudover er udstillingen sat sammen af værker af Tóroddur Poulsen, Hansina Iversen, Torbjørn Olsen, Marius Olsen, Fríða Matras Brekku, Andreas Schulenburg, Erik Heide, Anne Riis Bovbjerg, Svend-Allan Sørensen, Kristian Devantier, Claus Carstensen, Julie Sass og John Kørner. Myndaódning 2013 åbner fredag d. 22. nov. kl. 16. Udstillingen varer indtil d. 20.jan. Kurator: Kinna Poulsen. Alle er hjertelig velkommen.

– Bárður Jákupssons betydning for Steinprent kan ikke overvurderes, fastslår Jan Andersson, leder af Færøernes Grafiske Værksted. Bárður Jákupsson var den første færøske kunstner, der besøgte hans værksted dengang det lå i Hjørring. Besøget var på alle måder vellykket, og det blev starten på en stærk trafik mellem Tórshavn og Hjørring. Bárður Jákupssons besøg hørte til blandt højdepunkterne i værkstedets virke og andre færøske billedkunstnere fulgte efter, bl.a. Zacharias Heinesen, Amariel Norðoy, Ingálvur av Reyni, Tróndur Patursson, Marius Olsen og Tóroddur Poulsen. I 1993 besøgte Jan Andersson for første gang Færøerne i anledning af indvielsen af det nyrenoverede kunstmuseum i Tórshavn. Der blev aftalt, at genetablere et grafikværksted i den ældre del af kunstmuseet med udstyr fra Nordens Hus. Allerede før 1983 havde Bárður Jákupsson en idé om at oprette et grafikværksted på Færøerne. Der blev indkøbt maskiner til Nordens Hus i 1983 og dette udstyr blev altså flyttet til Listaskálin i 1993. Værkstedet blev bygget op samme år og de første stentryk blev udført. I de følgende år arrangeredes symposier for bl.a. færøske, danske og nordiske grafikere. Da Jan Andersson i 1999 efter 27 år på det grafiske værksted i Hjørring flyttede sammen med Fríða Matras Brekku til Tórshavn for at udbygge og drive værkstedet i Færøernes Kunstmuseum, var det ikke mindst foranlediget af Bárður Jákupsson. Efter nogle inspirerende år med særdeles frugtbart samarbejde mellem værkstedet og museet, valgte Bárður at standse som leder af kunstmuseet, og nogle få år senere flyttede Jan Andersson og Fríða Matras Brekku til nye værkstedslokaler ved havnen. Bárður Jákupsson har hele tiden taget aktiv del i Steinprents virksomhed både som en særdeles aktiv billedkunstner, men også som arrangør, kontaktskaber og formidler af udstillinger, og det var også han, som tog inititativ til den støt voksende Grafikforening Steinbrá. Bárður Jákupsson har altså med et ganske usædvanligt fremsyn været en hovedkraft i etableringen af et professionelt grafisk miljø på Færøerne.

Myndaódnin 2013 favner bredt fra Hansina Iversens sanselige og sublime nonfigurative visioner til Svend-Allan Sørensens højst originale, ord- og betydningsrige konceptværker, men selv om de to billedkunstnere øjensynligt bevæger sig i to helt forskellige retninger, så når de begge to frem til et ret så poetisk udtryk. Poesien er grundlæggende i alt hvad Tóroddur Poulsen gør, også når han laver sjov og det gør han ofte i ramme alvor. De surrealistiske elementer i hans billeder er originale og håndgribelige som plastikspanderne, der på samme måde som de små cyklister antager betydning frit efter den forbindelse, som de bliver sat ind i. I nonfigurative geometriske mønsterbilleder undersøger Anne Riis Bovbjerg hvorledes farver og former påvirker hinanden, mens Julie Sass er procesorienteret i sin tilgang og dyrker situationer som både-og eller næsten i sine ambitiøse værker. Torbjørn Olsen har i den grad styr på farverne, og det er interessant at se hvordan selv de mest banale motiver forekommer stærke og ægte i hans billeder. Hans bror, grafikeren Marius Olsen gransker mødet mellem lys og mørke i bevægende billeder, hvor lyset definerer de enkelte billedelementer, mens mørket lader tomheden med det uudsagte. Hvis man synes, at Andreas Schulenburgs og Kristian Devantiers billedsprog er sjovt og lidt naivt, kan det løse sig at kigge engang til for lige under overfladen at skimte alvorlig psykologisk og social problematik. Selv om udgangspunktet er realistisk, virker Fríða Matras Brekkus fåreskildringer humoristiske med en øjensynlig hengivenhed for hvert enkelt af de portrætterede dyr. John Kørners fabulerende Færøbilleder er forsynede med nogle særlige rammer, som billedkunstneren selv har tegnet og som passer til litografiernes sorte kant og udvider værkerne til en art objekter. Den sorthvide grafik spiller en ganske stor rolle på udstillingen i ganske forskellige værker Gennem skamfering eller defacing af nogle gamle litografiske sten flytter Claus Carstensen nogle ældre, traditionelle landskabsbilleder frem til nuet på en ganske brutal måde. Erik Heides eksistentialistiske skildringer af isolerede individer er ligeledes eksempler på styrken i sorthvid grafik, her i en klassisk variant. Stemningen forekommer på én gang nøgtern og ekstatisk i hans skildring af en person i en skovlysning, som minder om Tom Kristensens digt Græs. Det er forresten et digt, som Bárður Jákupsson kan udenad og det klinger jo også ganske godt sammen med hans billeder. Disse fyrige naturabstraktioner med de voldsomme, skiftevis brede og tynde penselsstrøg, der løber siksak hen over billedfladen på en måde som en art naturens kardiograf. Han har i løbet af en del år skabt mange litografier i Steinprent, den aktuelle udstilling rummer om ikke alle, så en anselig mængde af denne produktion. Nogle af billederne er storslåede, mens andre forekommer prunkløse, men de fleste af litografierne forekommer i grunden ganske abstrakte uden nogen horisontlinie eller en angivet forgrund eller bagrund, og med et skiftende perspektiv, der giver beskueren en fygende fornemmelse af snart at flyve højt oppe over landskabet, imens man i næste øjeblikket ligger på marken med næsen i græsset.

Græsset er underligt højt for mig,
som ligger med Næsen mod Jord.
Bøjer jeg mig saa dybt som jeg kan,
vokser min Verden sig stor.

Under de grønlige Spidsbueporte
standser jeg. Her vil jeg staa.
Tør ej gaa vild i det lysende Mørke!
Tør ej gaa vild mellem Straa!

Inde i Straaenes dæmrende Haller
er der en Stemme, som vaagner og kalder
et stigende: kommer du nu,
kommer du, kommer du, kommer du nu,
du nu.

Og som Svar
toner en klar
underbar, drengeklar Stemme i mig:
Endnu ej, nej! Endnu ej, nej!
Men naar vit Vanvid er omme,
naar mine Drømme om Storhed er omme,
da vil jeg komme, da vil jeg komme,
da er jeg lille og lykkelig nok.

Tom Kristensen